Top
Menu Luk
Asfaltvej

Hvad afholder dig fra at bruge asfalt?


Der kan være mange mentale barrierer når man står med en asfaltopgave. Du kan nedenfor gennemgå nogle af de mest oplagte for at finde ud af, hvordan du skal gribe din asfaltopgave an.

Er det mit ansvar at få lavet asfaltarbejdet?

Er det et privat område, er det ejerne, der skal få løst opgaven – eksempelvis hvis det er din indkørsel eller på en privat legeplads, der skal lægges asfalt. Det er ikke altid, det er nødvendigt at få et asfaltfirma til at udføre opgaven, men det kommer vi tilbage til senere.

Om du selv skal bestille asfaltarbejdet, selv skal eller kan gøre, eller om du skal bede nogle andre om at få arbejdet udført afhænger af ejerskabet af det givne område, hvor asfaltarbejdet skal udføres.

Er der tale om et offentligt område, eksempelvis på en offentlig vej eller et kommunalt område, er det kommunen du skal have fat i, hvis du vil have noget asfaltarbejde lavet. Herfra vurderer kommunen om det er nødvendigt, og i hvilket omfang det skal foretages.

Kort sagt skal du finde ud af, hvem der er ansvarlig for det område, hvor du gerne vil have lagt asfalt.

Asfaltvej

Skal der lægges ny asfalt på hele området?

Det varierer meget fra opgave til opgave, og derfor bør du altid involvere et asfaltfirma – om ikke andet så til at vejlede dig i, hvad der skal gøres. Selvom der måske kun er tale om et hul i vejen, kan det være nødvendigt at rive store dele af vejen op, hvis underlaget eksempelvis er tvivlsomt, eller hvis vejen er begyndt at sprække. Det giver nemlig kun anledning til flere huller.

Mange gange er det dog kun nødvendigt at bruge asfalt til at lappe hullerne. Og så tænker du måske, at lapninger aldrig giver et godt resultat. Hvis du har mødt dårlige lapninger, er det højst sandsynligt fordi arbejdet ikke er gjort helt godt nok. Du har selv mulighed for at lappe mindre huller, eksempelvis i din indkørsel eller på din private vej. Så køber du noget asfalt og hælder i hullet, og derefter udglatter det så meget så muligt. Fordelen er her, at du minimerer dine omkostninger, for ja, det er billigere at gøre det selv. Men med mindre du selv er asfaltør, bliver resultatet aldrig rigtig godt.

Derfor anbefales det, at du kontakter et asfaltfirma, der kan hjælpe dig. Det kan eksempelvis være med at skære et firkantet hul i din asfalt, så hullet kan blive lappet mere jævnt.

  • Kender du LT?

Er det ikke urimeligt dyrt at få lagt ny asfalt?

Igen afhænger det, som som så meget andet, om opgavens størrelse. Alt koster i denne verden, og asfalt er ingen undtagelse. Men asfalt priser afhænger lige så meget af mængden af asfalt, der skal bruges, hvor meget forarbejde der skal gøres og hvor mange særlige hensyn der skal tages.

Sidder du og bliver i tvivl om, om din opgave er for kompliceret, og at din asfalt pris derfor vil stige, så frygt ej. At lufte dine økonomiske bekymringer med et asfaltfirma er der ingen, der ser skævt til, for de er naturligvis mest interesseret i at gøre dig tilfreds med de midler, du har. Det kan være, at de foreslår et større projekt, end du først havde overvejet, men så er tanken, at projektet bliver en investering. Har du få huller i en 20 år gammel asfalt, kan det måske godt betale sig at overveje at omlægge asfalten i hele området – fordi asfalten er slidt. Har du ikke pengene til den slags nu og her, kan den kortsigtede løsning være, at få hullerne lappet. Men så ved du til gengæld, at du bør spare op til at få lagt ny asfalt på inden for de kommende år.