Top
Menu Luk

Få lavet både tømrer- og snedkerarbejde af den samme


Når du skal projekt et nyt, stort byggeprojekt, skal du uden tvivl have en tømrer til at udfører meget af arbejdet. I mange situationer skal der også udføres snedkerarbejde, og det kan derfor være en fordel at finde en tømrer, der også kan klare de små detaljer, en snedker ofte står for.

Hvorfor er det muligt?

Der er mange ligheder mellem en tømrer og en snedker, og derfor er det ikke så mærkeligt, at de en gang imellem krydser ind over hinandens arbejde. En snedker klarer typisk de typer opgaver, der kræver millimeterpræcision. Det gælder for eksempel samlinger ved døre og vinduer eller endda høje paneler, der udføres af en bygningssnedker. Mange snedkere sørger også for at opsætte køkkenelementer rigtigt, så køkkenet får et fuldendt og gennemført udtryk. Det samme gælder for badeværelser, hvor der er indbyggede skabselementer. Overlapningen mellem de to håndværk kan være kommet af, at mange tømrere så en mulighed for at opjustere deres kompetencer ved også at kunne lave snedkerarbejde. Og da håndværket ikke ligger så langt fra hinanden, var det mere naturligt end eksempelvis at tage en ekstra uddannelse som murer eller elektriker.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

For det første er det langt fra alle tømrere, der har erfaring med snedkerarbejde, så hvis du gerne vil have det hele udført at den samme, skal du sikre dig dette. For det andet er snedkeruddannelsen jo netop en særskilt uddannelse, så med mindre at tømreren har begge uddannelser, er det usandsynligt, at de har lige så bred en viden som en rigtig snedker. En tømrer med snedkerfærdigheder har typisk færdigheder, der passer til hans erhverv. Har tømreren speciale i køkkener, kan denne nok godt sætte dine køkkenskabe op. Har tømreren erfaring med vinduer, kan du trygt overlade den fulde montering til ham. Men tjek altid dette før, da det er ærgerligt at skulle have lavet de sidste detaljer efterfølgende, fordi din tømrer ikke havde erfaring med snedkerarbejde.

Hvorfor er det en fordel?

Den primære fordel er det økonomiske aspekt. Hvis du kan have én person til at udføre arbejdet, i stedet for to, er der penge at spare. Tømreren kan desuden udføre snedkerarbejdet løbende, hvilket kan være en fordel i eksempelvis i nybyggerprojekt, hvor du gerne vil have de enkelte rum færdige et ad gangen. Der er også en stor fordel i, at tømreren har det store overblik og derfor ved, hvad dine ønsker er for, hvordan det skal se ud og fungere. Du skal altså kun kommunikere din vision til én person, der så kan udføre dette fra start til slut. Det kan have betydning for det endelige resultat, og derfor kan det være en fordel at have den samme person til at agere både tømrer og snedker i dit byggeprojekt.

Det anbefales altid, at du tager en snak med nogle forskellige tømrere, så du kan få et indtryk af, hvordan de arbejder, og hvor meget erfaring de har med lige præcis den type opgave, du skal have lavet. Læg vægt på grundig research i starten af processen, det er godt givet ud.