Top
Menu Luk
vejbump

Asfalt & vejbump


Vores lille villavej

Vi er en masse som bor på en mindre villavej, som ligger imellem nogle større veje. Der er tit kø på de større veje om morgenen og om eftermiddagen. Dette har betydet, at vi har oplevet en del gennemkørende biler, som bruger vores lille villavej til gennemkørsel for at spare tid. Dog oplever vi tit at disse gennemkørende biler langt fra overholder fartgrænsen, da de ofte har travlt. Og dette betyder at vores lille villavej, som ellers skulle være god at bo på for ældre og børnefamilier nu er blevet lavet om til en mindre motorvej. Som ældre skal du være meget forsigtig og kigge dig for en ekstra gang, når du skal over vejen og bilerne kører så stærkt. Som børnefamilie, kan du ikke længere lade dine små børn lege ude på vejen, da der er en chance for, at der kommer en bil med alt for meget fart på.


vejbump & Asfalt

Naboerne på vejen samles

Vi er en af børnefamilierne, som har syntes dette har været et problem alt for lang tid. Vi har klaget ind til kommunen flere gange, men de mener ikke de kan gøre noget ved problemet. Vi har derfor selv taget initiativ og inviteret naboerne på vejen forbi til et fællesmøde, hvor vi kan snakke om hvad vi kan gøre ved dette problem og hvor mange der egentlig er enige i, at dette er et problem. Da vi alle var samlet, var det ret tydeligt at størstedelen af vejens beboere var meget utilfredse med, hvordan andre brugte vores vej til gennemkørsel. Og derfor kom vi med et forslag om at samle penge sammen og dermed kontakte et asfaltfirma, som kunne lave asfalterede vejbump på vores vej.

Vores vej nu med vejbump

Efter at vores vej havde fået vejbump lavet af asfalt, havde det virkelig gjort en forskel. Vi beboere på vejen, havde lagt mærke til, at der ikke var lige så mange gennemkørende, som der havde været førhen. Og generelt var farten sat markant ned på grund af vejbumpene. Dette var virkelig en succes og fremadrettet kunne de ældre og vores børn og generelt alle være uden for fare når vi gik rundt på vejen.